McCain lancerer reklame i New Mexico

New Mexico er én af de stater, hvor der vil blive kamp mellem den republikanske og demokratiske præsidentkandidat.

Med denne reklame begynder John McCain valgkampen frem mod november 2008, og lægger stærk vægt på amerikanske værdier og hans egen historie.

Video fra McCain: "Man In the Arena"

En flot video fra John McCain, den republikanske præsidentkandidat. I videoen er der lydklip fra Winston Churcill og Theodore Roosevelt.

Bill, tag telefonen!

Jeg fik mig et godt grin over den her YouTube-video. Det håber jeg også, du gør.

Er der brug for et nyt parti?

I en ny bog med titlen ”America: Our Next Chapter” bringer den republikanske senator Chuck Hagel et interessant emne på banen, nemlig at dette præsidentvalg behøver en vægtig uafhængig kandidat (i stil med New York-borgmesteren Michael Bloomberg) og med tiden et nyt parti.

Idéen med et nyt parti er bestemt god – den er faktisk rigtig god! Et topartisystem er aldrig godt for et samfund, fordi der sker en større polarisering.

Netop en sådan polarisering er jo, hvad der er sket i de seneste år i USA. Det begyndte i Bill Clintons anden periode, og tog især til, da skandalen kendt under navnet Monicagate kom ud i lys lue i 1998, men som tog i styrke efter præsidentvalget i 2000.

I Danmark har vi mange partier med det kaos, det nu bringer med sig, og det behøves ikke at blive overført direkte til det amerikanske politiske system. Men rejs i stedet til Tyskland eller England.

Tyskland har fem partier, der dominerer den politiske hverdag – CDU, FDP, SPD, De Grønne og Die Linke – uden at det har udviklet sig til kaos, samtidig med den tyske befolkning har en større valgmulighed i det politiske spektrum i modsætning til USA, hvor demokraterne og republikanerne dominerer et stort spektrum.

England har tre partier – Conservative Party, New Labour og Liberal Democrats – hvilket lader til at fungere fint som i Tyskland, dog med den hage at valgsystemet gør, at repræsentationen ikke fordeler sig forholdsmæssigt efter stemmetallet, men derimod efter hvem der først opnår 50 % i et valgdistrikt.

Det er klart, at en overgang fra et topartisystem i dag til et flerpartisystem i fremtiden vil tage tid.

Husk dog, at USA har flere partier – Libertarian Party, Constitution Party og Reform Party eksempelvis – men ingen af dem synes at være kraftfulde nok til at skabe opmærksomhed om sig selv. Jeg har selv tidligere berørt Libertarian Partys stilling i det politiske samfund.

Medierne har dog også en del af skylden på det punkt, idet det er medierne, der ofte sætter dagsordenen. Billedet er vendt fra, at politikerne kunne styre medierne, til at medierne styrer politikerne.

De amerikanske medier burde være med til at hjælpe de mindre partier frem – så ville et nyt parti, som Chuck Hagel lancerer i sin nye bog, slet ikke være en nødvendighed længere.

Men også vælgerne må tage deres del af ansvaret. Ansvar for egen læring hedder det så fint på ungdoms- og de videregående uddannelser i Danmark. Det kunne de amerikanske vælgere i virkeligheden tage ved lære af. Hvis de var villige til at give de mindre partier en chance, ville det politiske billede i USA i dag også se anderledes ud.

Har USA brug for et nyt parti? Ja og nej.

Ja, fordi det ville give en ny start, og fordi det ville være en gylden mulighed for nye kræfter for at give amerikanske vælgere en større bredde i det politiske landskab.

Nej, netop fordi de allerede eksisterende partier – republikanerne, demokraterne, Libertarian Party, Reform Party m.fl. – kan skabe den bredde, der er nødvendig for at skabe et flerpartisystem.

Romney er en dårlig idé

Det er vel et sørgeligt faktum for John McCain, at han i valget af vicepræsidentkandidat bliver nødt til at lede efter en langt yngre person, der er kvalificeret som præsident.

En lang liste har allerede været oppe og vende, og det er klart, at et entydigt gæt kan ingen komme med lige nu, men det betyder jo, at man ikke har ret til at lave en liste over mulige kandidater – for listen er i udgangspunktet lang, men alligevel i realiteten ganske kort.

Lad os begynde med helt usandsynlige: Joe Lieberman. Den uafhængige senator fra Connecticut er en god ven og kollega af McCains, og de er meget enige, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitik, men i indenrigspolitikken er Lieberman for venstreorienteriet, og når man som McCain i forvejen har problemer med at tiltrække højrefløjen i det republikanske parti, er det måske ikke en god idé at få en demokrat som vicepræsidentkandidat.

De næste, der kan udelukkes, findes blandt McCains tidligere modkandidater.

Rudy Giuliani er – ligesom Lieberman, men ikke lige så meget – for moderat, og så er han aborttilhænger! Det vil blive svært at overbevise den republikanske base om Giuliani som vicepræsidentkandidat.

Fred Thompson kan vel også hurtigt afskrives. Han førte den vel nok mest sløve kampagne i moderne tid. Han sov næsten mere til middag, end præsident Bush gør, og Thompson lod heller ikke til at være vicepræsident-typen – enten er han nummer ét eller ingen ting.

Præcis det er Mitt Romneys problem. Han vil måske gerne – som han selv så sent som tirsdag gav udtryk for – være vicepræsidentkandidat, og hjælpe McCain til sejr. Men Romney er heller ikke den typiske vicepræsident, og så besidder han et kæmpe troværdighedsproblem.

I modsætning til McCain er Romney en flip-flopper, man overhovedet ikke ved, hvor man har. Det beviste han i den relativt korte periode, der gik fra, at han stoppede som guvernør i den liberale stat Massachusetts, til at han kort tid efter annoncerede sit bud på præsidentposten.

McCain er kendt for sin ”straight talk”. McCain er ærlig og ligefrem, og man ved, hvor man har ham. Romney vil ikke være en hjælp – han vil være en hæmsko! Derfor er Romney som vicepræsidentkandidat en dårlig idé.

John McCain (t.v.) takker Mitt Romney for at anbefale ham tilbage i februar.

Romney vil ovennævnte til trods dog kunne tilfredsstille partiets højrefløj. Præsident Bushs bror, Jeb, støttede oprindeligt Romney som præsidentkandidat (ikke officielt!), og Karl Rove har også kastet med små hints om, at guvernøren og mormonen Romney er det bedste valg som nummer to og højre hånd.

Men hvis McCain går efter at tilfredsstille højrefløjen, kan han jo bare vælge Mike Huckabee – han er religiøs og skarp abortmodstander, men så heller ikke mere end det. Huckabee er trods alt manden, der ikke ved noget som helst (sådan fremgår det i hvert fald) om hverken udenrigs-, sikkerheds- eller økonomisk politik. Så hellere Romney!

Noget, som dog gør, at senatoren fra Arizona og præsidentkandidaten John McCain nok ikke vælger Romney, er, at han ikke kan udstå ham. Hvorfor skulle man vælge en vicepræsidentkandidat, som man ikke kommer overens med?

Konklusionen for McCain må være at finde en kandidat, der ikke var en del af feltet, der ønskede at opnå den post, han nu stræber efter.

McCain er under et gevaldigt pres for at vælge en yngre kandidat, og det mener jeg også, han bør gøre. Bare for at nævne nogle navne: Tim Pawlenty (47 år, guvernør), Matt Blunt (37 år, guvernør) og Rob Portman (52 år, bl.a. tidligere medlem af Repræsentanternes Hus).

Foto: Gerald Herbert.

Dagens citat fra i dag på nyhedsbloggen.

Pige i Clinton-reklame er Obama-støtte

Det er jo en smule usædvanligt, at en pige fra en politisk reklame lader høre fra sig, men hende her var noget "udsat" på det seneste i de medieeksponerede 3am-reklamer, som Hillary Clinton var den første til at udsende.

Det er også noget pudsigt, at pigen - der er gammel nok til at stemme ved valget i november - ikke engang støtter Hillary Clinton, men aktivt har støttet Barack Obama. Er det virkelig nået så vidt for Clinton, at også dem, der medvirker i hendes reklamer, ikke kan lide hende?!

Så er det jo ikke noget under, at der er mange andre, som heller ikke kan.